DKK 80,00 Ekskl. kortgebyr

Jacob Wilson “Det Ser Du Ikke På TV”

14.02.2014 kl. 20:00 Walthers Musikcafé, Skanderborg
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 80,00 Ekskl. kortgebyr

Når Walthers Musikcafe og Comedy Zoo on Tour sparker forårssæsonen i gang i 2014, bliver det med et helt unikt one man show. Det er nemlig stand-up komikeren Jacob Wilson, oprindeligt fra vestsjælland, der i februar måned vil invitere publikum indenfor i varmen til sit nye show, der handler om alt det vi ikke ser på TV.

Det er 3 år siden Jacob sidst lavede et one man show, og tiden der er gået, er blevet fornuftigt brugt på at indsamle materiale til opfølgeren af hans første one man show. Jacobs første show ”Jacob Wilson – Live fra Comedy ZOO” fik blandt andet fire hjerter
og "teknisk suveræn og rigtig, rigtig sjov" med på vejen af Politiken.
Nu står februars tour for døren og Jacob glæder sig: ”Stand-up fungerer allerbedst på de intime steder, hvor man kommer helt tæt på publikum. Der kan ske noget andet i de små rum, og man får en anden kontakt med publikum. Jeg kan bedre lide de mindre sale, og ser man på tendensen i England og USA, så optager de store komikere også deres shows på mindre klubber modsat de store venues. Her opnår man nemlig den ”rigtige stand-up stemning”, og den nerve det hele er udsprunget af”

For 12 år siden deltog Jacob Wilson i DM i Stand-Up og gjorde sin entré i komiker miljøet i København. Siden har han brugt utallige timer på comedy centralens højborg; Comedy ZOO. Han har deltaget og medvirket i ZULU Comedy Fight Club, Talegaver Til Børn / Comedy Aid og DVD udgivelser af stand-up.dk. Man kan ikke sige, at Jacob er
typen der sidder stille, han har tværtimod en uforlignelig energi og en nysgerrighed der kan gøre et hvert menneske misundelig. Selvsamme nysgerrighed har ført ham i
mange forskellige retninger, så det er ikke alene erfaringer fra stand-up scenen der har skabt den komiker vi kender i dag.

I slutningen af 00’erne tog Jacob tilløb og kastede sig for alvor ud i den kommercielle medieverden. Han startede som morgenvært og som en af ankermændene på det populære morgenshow ”Morgenhyrderne” på Radio 100 FM. Et show der kom til at
betyde meget for Wilson. Ikke alene lærte han at stå op kl. 4 om morgenen, en egenskab ikke mange kunstneriske personer besidder, men han fik også en indsigt i den planlægning, der går forud for disse dagsprogrammer. Det gav ham blod på tanden til at prøve mere. 

Da TV2 ringede og tilbød ham værtsrollen på kanalen, var svaret nærmest givet på forhånd. Det var næste skridt ind i mediebranchen for Jacob Wilson. Tiden på TV2 kastede mange oplevelser af sig, og ved siden af blev der også tid til, at han kunne udøve og forsat dygtiggøre sig i sin stand-up. Nu har Jacob Wilson fået en bred og behind-the-scenes indsigt i mediebranchen – og den er han parat til at dele ud af i det nye show ”Det Ser Du Ikke På TV”. Du kan som publikum forvente et meget personligt show, hvor Jacob tager udgangspunkt i sig selv.

”Jeg vil fortælle om mig selv, som jeg er, med mine fejl der nok bryder det polerede billede nogen har af mig fra TV. Jeg har skrevet showet for at komme tilbage til det, jeg helst vil lave – det jeg elsker, nemlig stand-up”, siger Jacob. Selvom TV for Jacob Wilson har været en lærerig rejse, har det igennem årene også givet overraskelser og udfordringer. Ting og tanker der nu er indfanget og samlet til det kommende show. Jacob ser og føler en tendens i TV branchen, som han igennem længere tid har studset over og synes er lidt farlig. En udvikling hvor reality fylder mere og mere, og hvor det at kunne noget bliver sat i baggrunden. Da han sidste år blev tilbudt jobbet som vært på et kommende reality kageprogram var han helt sikker– der må skrives et show om den her verden, og takkede derfor nej til tilbuddet.