DKK 125,00 Ekskl. kortgebyr

Hugo Helmig

23.08.2017 kl. 20:00 Walthers Musikcafé, Skanderborg
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 125,00 Ekskl. kortgebyr

Det er en flyvende start, den unge Hugo Helmig har fået. I forrige uge udgav han debutsinglen ’Please Don’t Lie’, som også hitter på radio som P3s uundgåelige. Samtidig har hans debutkoncert i Aarhus solgt ud på bare få dage. Nu får publikum chancen for at opleve det unge talent live, når han spiller på Walthers.

Hvad gør man, når man som kun 18-årig sanger skal til at udgive sin debutsingle, og ens forældre hedder Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen?   Skjuler man sit navn og sin identitet for at overbevise verden om, at man kan selv, eller anerkender man sit ophav på godt og ondt, og springer lige ud i det med en overbevisning om, at personlig identitet alligevel skabes over nogle år?   Hugo Helmig har valgt den sidste vej og er nu klar med debutsinglen ’Please Don’t Lie’, som har fået en flot modtagelse på diverse streamingtjenester. Også live er den unge Helmig klar med sin første udsolgte koncert i hjembyen Aarhus torsdag d. 24. August og adderer nu flere koncerter til planen.   Hugo Helmig har altid dyrket musikken, bl.a. på Århus Friskole, der tidligere har udklækket toneangivende musikere og artister. Men det var først efter et efterskoleophold på Eriksminde Efterskole, at han indså, at der ikke var noget andet valg end musikken:   ”Jeg havde egentligt droppet tanken om musikken og tænkt, at det var min fars ting. Men stille og roligt sneg det sig ind alligevel, og til sidst fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne lade være. At det var det, jeg ville med mit liv.”   Hugo Helmig henter sin musikalske inspiration fra store singer-songwritere som John Mayer og Ed Sheeran. Første singlen ’Please Don’t Lie’ er en veloplagt popsang om at skrue lidt ned for selviscenesættelsen på de sociale medier og slippe sig selv fri. Hugo udtaler selv:   ” Vi ønsker alle at vise os som perfekte på de sociale medier, men det er der jo ingen, der er. Det er ærgerligt, at det er blevet normen, at vi skal fremstille os selv på denne her overmenneskelige måde. ’Please Don’t Lie’ er en kærlig opsang til os alle – inklusiv mig selv.”