DKK 50,00 Ekskl. kortgebyr

Fribytterdrømme

28.10.2017 kl. 20:00 Walthers Musikcafé, Skanderborg
Køb billet

Billetsalget slutter:

28.10.2017 kl. 20:00

DKK 50,00 Ekskl. kortgebyr

Det syv mand store band har gennem de seneste par år gjort sig stærkt bemærket med deres ekstremt medrivende og euforiske koncerter – og bevist, at de er et af Danmarks absolut bedste live-navne.

Som twistet gennem et fotografisk negativ forener FRIBYTTERDRØMME tonerne af de glade 60’ere med de dunkende dunkle 90’ere - og vover at vende 60'ernes flagrende rockmusik på vrangen, afsøge grænserne, og sprænge rammerne for deres egen genre.

Bandet bevæger sig til tider lige så ubesværet og naturgivent fra syrerock'en og over i en art hypnotisk Madchester-trance, ligesom de besidder en sjælden intensitet, der udvisker linjerne mellem publikum, band og scenerum og smelter det hele sammen til en boblende helhed.

Kritikerne er ikke i tvivl om, at FRIBYTTERDRØMME er noget helt unikt, og koncerterne honoreres oftest med fem- eller seks-stjernede anmeldelser.

Senest har bandet høstet anmelderroser for debutalbummet 'Labyrintens Farver' samt positive koncertanmeldelser fra tournéen i efteråret 2015, der blev rundet af med et brag af en koncert i et udsolgt Lille VEGA.

Svensk P3 og dansk P6 BEAT - DR har lagt spilletid til FRIBYTTERDRØMMEs radiosingle 'Kosmonauten', der stammer fra bandets debutplade.