Hverdagens Helte

24.11.2016 kl. 20:00 Walthers Musikcafé, Skanderborg
Køb billet

Billetsalget er slut

 

Bandet med lokale rødder var at finde på Smukfest i 2016 og de herrer Søren Zahle, Mads Tønder og Kim Munk har på kort tid formået finde fast plads på radioen, med ørehængende danske sange.

I grænselandet mellem folk og pop – med en snert af elektronik – skriver Hverdagens Helte ørehængende sange med udgangspunkt i kærligheden, i livet og virkelige historier fra landevejen.

Trioen udkommer i januar 2016, efter over et års arbejde og finpudsning i studiet, med debuten ”Der Sker Noget Om Lidt”, som bl.a. indeholder sommersinglen ”Vejlefjord”, der blev spillet flittigt på landets P4. ”Heltene” har tidligere også modtaget stor ros af de danske musikmedier for deres live-optræden.

Gaffa skrev om deres koncert på Smukfest/Live Camp: "På scenen ånder alt ro, og vi er i sikre hænder hos Hverdagens Helte. Med dagens smukkeste guitarlyd, dejlige dansksprogede tekster og en klassisk feel-good stemning var det en perfekt start på dagen, og sommeren bølgede igennem pladsen. Bandet hviler i en stensikker musikalitet, og selvom der er noget meget folkeligt og let over det, er der både kanter i lyden og knaster i teksterne"