Katinka

21.04.2016 kl. 20:00 Walthers Musikcafé, Skanderborg
Køb billet

Billetsalget er slut

 

Sangerinden Katinka udgav sidste år debut EP’en i Røntgen. EP’en blev indspillet i samarbejde med produceren Simon Ask, i hans stue på Nørrebro - og siden da er det gået rigtig stærkt.

“…med en klang af Daimi og kontant attitude som Yvonne fra ’Olsen-Banden’ gjorde Katinka det, alle sammen håbede på: Skilte sig ud." Skrev Politikens anmelder efter Katinkas optræden til SPOTfestival 2015 og kvittererede med 4 hjerter.

Tekstuniverset er en vigtig del af Katinkas udtryk - alle teksterne er på dansk, og er bilag og udklip fra Katinkas egen dagbog. De kan beskrives som røntgenfotografier af personlige tanker og følelser, men trækker samtidig tråde tilbage til store danske digtere som Frank Jæger, Morten Nielsen og Tom Kristensen.

Katinkas poetiske og eksperimenterende popmusik, der benytter alt fra stueorgel, skabe, lamper, støvsugere og hårspænder til at skabe lyde og har bl.a. fået airplay på P3 og P6. I sommer blev hun udråbt som dette års vinder af DRs KarriereKanonen og optrådte efterfølgende til Kronprinsparrets prisfest på Kulturværftet i Helsingør.

På imponerende kort tid har Katinka og Simon Ask, der live flankeres af Marie Christiansen og Lucas Rundblad, formået at skabe et univers af inderlighed og karismatisknærvær, noget du i dette forår vil kunne nyde godt af, når de drager på turné rundt i landet.

Support: Ninna Andreasen er aktuel med sit andet album "Sminkede Lig", der er en dobbeltcd med en studie- og en live-del.Hun byder på tankevækkende, satiriske og ømhedsmuntre tekster på en bund af melodiøs pop, rock og folk. Det er musik, som på poetisk facon sætter verden og hverdagen under lup med og til hjerne og hjerte.

Om turnéen siger Katinka selv:

Jeg glæder mig meget til at spille de koncerter, der kommer til foråret. Vi kommer endelig til at vise lidt flere af de sange, som jeg har brugt det sidste år på at føle og skrive. Jeg ved godt, det er en ret lille tour, vi skal på, men jeg føler, at vi sådan er et virkelig voksent band nu. Og at jeg sådan er en ægte musiker. Det er bare en helt speciel følelse at kunne komme rundt i landet, og at der rent faktisk er nogle mennesker, der gider at lytte til det, jeg har på hjerte og i min kuffert. Jeg har også en helt umættelig trang til at få sunget nogle af mine nye sange, som har ligget under min hud i et langt stykke. Nu fortjener de at komme ud, de fortjener at få et nyt hjem.”

Support: Ninna Andreasen 

Ninna Andreasen er aktuel med sit andet album "Sminkede Lig", der er en dobbeltcd med en studie- og en live-del.Hun byder på tankevækkende, satiriske og ømhedsmuntre tekster på en bund af melodiøs pop, rock og folk. Det er musik, som på poetisk facon sætter verden og hverdagen under lup med og til hjerne og hjerte.