Cuban Night w/ Eliel Lazo & The Cuban Funk Machine

15.08.2015 kl. 20:00 Walthers Musikcafé, Skanderborg
Køb billet

Billetsalget er slut

 

En lørdag aften på Walthers fyldt med cubanske rytmer - og hvem bedre som vært end den cubanske congavirtuos, Eliel Lazo? Med sig har han i sin "Funk Machine" bestående af 6 toptunede musikere fra hele verden.

Lørdag d. 15 August lukker Walthers Musikcafé atter dørene op efter Smukfest! Dette vil blive en aften udover det sædvanlige - vi rykker nemlig Cuba indenfor for en stund på musikcaféen. Der vil være Piña Colada og rom i massevis, mens selveste Eliel Lazo "El Conguero" spiller op til dans med sit fantastiske orkester.

Eliel Lazo & The Cuban Funk Machine blander AfroCuban, funk, blues, Timba og Songo-rytmer – musik der er inspireret af cubansk og nordamerikansk musik fra 70’erne som, Herbie Hancocks Headhunters, Irakere, The Meters og Los VanVan. En kraftfuld og dynamisk energi på scenen og et samspil med forskellige stilarter, gør dette band til en sublim oplevelse.

Bandleader Eliel Lazo er en congavirtuos i absolut verdensklasse. Han kom til Danmark for 10 år siden for at spille med DR Big Band og har været her lige siden.  Det er ikke tilfældigt at han på Cuba erhvervede sig prædikatet ”God’s Hands”. I Danmark har han bl.a. spillet med Savage Rose, DR Big Band, Mikkel Nordsø, Hanne Boel, Bobo Moreno, Sinne Eeg, Bentzon Brotherhood, Just og Frost m.fl.  På den udenlandske scene er det blevet til koncerter med Bob Mintzer, Michel Camilo, Oscar Valdes, Chucho Valdes, Herbie Hancock og Wayne Shorter – de to sidste endda på én gang.

Om "Eliel Lazo & The Cuban Funk Macine", skrev presse bl.a.:

Det er en dybt funky plade med et væld af spændende hjørner og krinkelkroge, hvor du fordyber dig, mens dine fødder og hofter ikke kan stå stille. Som det skal være, når en fremragende kunstner folder talentet ud. Det er en fornøjelse at opleve Lazo som virtuos, ligesom han som sanger kan en masse. Tag bare den langsomme Sunny Beach Rhumba, hvor det afhængighedsskabende groove accentureres af hornene, som spilles helt rigtigt, fremmanende en tidløs røget tropisk nat.” Gaffa dec. 2014, *****

 

Line Up:

Eliel Lazo, percussion, vocals (CU)

Yasser Pino, bass (CU)

Andreas Pålsson, hammond organ (SE)

Carlos Perez, trombone, choir (CU)

Mikkel Nordsø, guitar (DK)

Raciel Jimenez, drums (NO)