DKK 50,00 Ekskl. kortgebyr

Emil Stabil #Fredagsfest @ Walthers

06.03.2015 kl. 21:00 Walthers Musikcafé, Skanderborg
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 50,00 Ekskl. kortgebyr

”Er Det En Fugl?” ”Nej, det er Emil Stabil”. Lyder det bekendt? Så er det nok fordi du har oplevet det på en af landets festivaler og måske hørt Lågsus på P3. En landeplage tager form, og nu er Emil Stabil og resten af crewet klar med eget label, første officielle single og et live show som smadrer Walthers. Lil Producer og hypeman Young Bong er selvfølgeligt med.

Det hele startede i en kælder i Aarhus, hvor de tre venner Lil Producer, Young Bong og Emil hang ud og lavede musik sammen. De tre havde længe haft en stor interesse for hip hop, så da Lil Producer skaffede en synthesizer, begyndte han at lave tunge beats. Emil Stabil og Young Bong begyndte at rappe, og en gang imellem smed de et nummer på Soundcloud.

 

I marts 2014 blev ”Er Det En Fugl?” lagt op, og så tog det hele fart. Over sommeren har drengene spillet til blandt andet Distortion, på Roskilde Festivals skatescene og til P3 Lågsus fest på Smukfest. Heller ikke P3 har kunnet holde sig tilbage, hvor ”Er Det En Fugl?” er blevet spillet i dagsfladen uden at være i rotation. Pelle Peter Jensen fra P3 udtaler: ”Jeg var længe i tvivl om hvor vidt Emil Stabil var en joke. Men efter at have set ham dræbe Roskilde Festival foran 13.000 mennesker forstod jeg at drengene mente det. Og derfra var jeg fan. Som i meget god rap er der masser af humor i deres ting. Til forskel fra lige så meget rap, så er det samtidig voldfængende. Det en unik kombi og hvis d efortsætter med at forfine den opskrift er Young Bong, Lil Producer og Emil Stabil et godt bud på nogled renge der er værd at holde øje med!”

 

Det nye selskab hedder Lil Label, og er stiftet af Lil Producer, Young Bong og Emil Stabil, som nu tager skridt mod en seriøs musik karriere. Emil Stabil fortæller: ”Jeg har aldrig skrevet under på andet end en bøde fra politiet” , men han har igennem sin barndom i Aarhus V 8210,set op til de lokale rappere U$O, L.O.C. og Marwan.

 

”Er Det En Fugl?” er første udgivelse på Lil Label, som den næste tid vil udgive Emil Stabil og Young Bongs debutplader.

 

Det er en sindssyg fest når de tre bagmænd i Lil Label går på scenen med undergrundshits som ”Ren Straffe attest”, ”Det Går Ned” og ”Er Det En Fugl?”.